Selvom Diana blev ansat i Aconsil for kun et år siden, har hun allerede arbejdet på en række forskellige projekter.
Læringskurven er stejl, og lige nu jonglerer hun mellem tre forskellige projekter, samtidig med at hun tilgodeser familielivet som småbørnsmor.
Hvordan kan det lade sig gøre?
»Så længe jeg leverer og overholder mine aftaler med kunden, er ledelsen lydhør for mine behov, fortæller Diana. Min arbejdsuge varierer fra 30-35 timer efter behov på job og hjemmefront. Som mor til to små børn giver det mig rigtig meget ro i hovedet.«
Diana har netop afsluttet arbejdet på et pilotprojekt til produktion af resiner for en stor medicinalvirksomhed. Lige nu håndterer hun tre forskellige projekter som projektledelsessupporter;
-
- renovering af et laboratorie, så det bliver fremtidssikret
- udvidelse af et renrum, hvor der skal etableres nye renrums-faciliteter
- et skybrudsprojekt, som handler om at forebygge oversvømmelse af områder og produktionsfaciliteter fra regnvand under skybrudssæsoner
Fælles for projekterne er hendes rolle som supporter til projektlederen. Hun tager sig fx af tidsplan, budgettering, koordinering, udarbejdelse af Gate-præsentationer og præsentationer til workshops. Herudover fungerer hun også som en slags facilitator.
Det lyder travlt, og det er det også.
»Lige nu jonglerer jeg mellem tre kørende projekter og deltager i alle møder og workshops. Det handler om at være omstillingsparat og at holde tungen lige i munden. Det sindssygt spændende, og jeg lærer rigtig meget. Og så længe det fungerer både arbejdsmæssigt og privat, er jeg tilfreds.«
See translation