Uopfordret ansøgning
Hvis stillingsopslagene nedenfor ikke matcher dine kompetencer, så send gerne en uopfordret ansøgning med en beskrivelse af, hvordan du kan bidrage i Aconsil.
Afdelingsleder til projektledelsesafdeling
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende
Vi søger en erfaren og visionær leder til at stå i spidsen for vores projektledelsesafdeling med fokus på at supportere vores kunder med gennemførelse af højkvalitets CAPEX-projekter. Du vil selv deltage i projekter hos kunden, og som afdelingsleder vil du indgå i Aconsils øverste ledelse og spille en central rolle i at guide Aconsils strategiske retning og operationelle succes. Du vil få ansvaret for at lede et team af dygtige projektledere, styre planlægning, udførelse og levering af komplekse ingeniørprojekter inden for farmaceutisk og bioteknologisk industri samt udvikle afdelingen til at imødekomme en voksende forretningsmæssig efterspørgsel.
Projektleder til CAPEX-projekter
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende
Elsker du udfordringer, og har du mod på at prøve noget nyt? Vi søger en projektleder med erfaring fra CAPEX-projekter. Som projektleder eller arbejdspakkeejer får du ansvaret for projektet og refererer som oftest til bygherrens projektleder eller styregruppe. Du leder projektet eller et delprojekt og har dermed en helt central placering i projektet. Du er uddannet biotek-, maskin-, kemiingeniør eller lignende. I tillæg til din ingeniørbaggrund har du en projektlederuddannelse, f.eks. PMI, PRINCE2 eller lignende.
Qualification Engineer til komplekse projekter
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende
Vi søger medarbejdere til at yde rådgivning i forbindelse med større projekter til fremstilling af lægemidler. Er du uddannet ingeniør (biotek-, maskin-, kemiingeniør eller lignende), og har du erfaring inden for biotek eller farmaceutiske investeringsprojekter eller andre større projekter? Så er stillingen måske noget for dig.
Project Management Supporter til CAPEX-projekter
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende
Som project management supporter har du en særdeles vigtig rolle som projektlederens støtte og sparringspartner. Du skal sikre, at kundens projektleder får størst mulig support, så denne primært kan fokusere på projektets strategiske og taktiske opgaver. Du er tæt på styregruppen og har i det hele taget en central placering i projektet. Den profil, vi søger, er biotek-, maskin-, kemiingeniør eller lignende. Hvis du har erfaring med projekter inden for biotek eller farmaceutiske investeringsprojekter, er det et plus.