At arbejde hos Aconsil

God balance mellem arbejde og privatliv

I Aconsil lytter vi til dine behov. Det er vigtigt for os, at du og vores øvrige medarbejdere trives og har en god balance mellem arbejde og privatliv. Derfor gør vi vores for, at dine arbejdsopgaver, dine udviklingsmuligheder og din arbejdstid passer til dine behov. Det kan være, at du hurtigt ønsker et stort ansvar, udfordrende arbejdsopgaver og en stejl læringskurve. Det kan også være, at du ønsker mindre udfordrende arbejdsopgaver og en mindre stejl læringskurve. 

Måske har du behov for at gå på nedsat tid, fordi du har små børn. Eller at arbejde meget i en periode for at holde fri på et andet tidspunkt. Typisk er vi mere fleksible end de fleste, så længe du løser de opgaver, vi aftaler, så vi er sikre på, at vi opfylder vores kunders behov.

"Gode udviklingsmuligheder"

Varierende og spændende arbejdsopgaver

I Aconsil bliver du konsulent på projektopgaver hos vores kunder. Det betyder, at du kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige virksomheder – bl.a. nogle af de største medicinalvirksomheder i Danmark. Du kan være tilknyttet et enkelt stort projekt i en lang periode, hvor du kommer til at indgå i kundens projektorganisation på lige fod med kundens egne medarbejdere. 

Eller du kan være tilknyttet flere forskellige projekter, alt efter kvalifikationer, temperament og behov. Typisk arbejder vi for vores kunden i mange, mange år – gerne på omfattende projekter, der er med til at gøre en stor forskel for den enkelte og for samfundet generelt.

"Opnår bred erfaring (mangeartede opgaver)"

Medarbejderarrangementer i ind- og udland

Da vi arbejder på forskellige projekter hos vores kunder, ser vi ikke alle vores Aconsil-kolleger til hverdag. Derfor gør vi meget ud at af holde sociale arrangementer med fagligt indhold og på andre måder sørge for, at vi ses i dagligdagen, så vi kan udveksle erfaringer og sikre, at vi har det godt socialt sammen. En gang om måneden holder vi teammøde, hvor vi bl.a. sætter fokus på vores projekter og vender de gode og udfordrende ting. 

Vi holder også fredagsbar, sommerfest og julefrokost og deltager i firmaarrangementer som DHL. Hvert år tager vi på udlandsrejse sammen, hvor vi kombinerer det faglige med det sociale. Det plejer at være en vellykket og populær tur.

"Godt sammenhold"