Hvordan ser en hverdag som konsulent i Aconsil ud?
En af vores dygtige konsulenter, Diana W. Hussein, fortæller:
“Jeg er tilknyttet tre forskellige projekter, men størstedelen af min tid bruger jeg som forandringsleder på udvidelsen af bagageanlægget i Terminal 3 i Københavns Lufthavn.”
Forleden så hendes arbejdsdag sådan ud:
- Morgen/formiddag: Præsentation for groundhandlere, der håndterer bagage, om re-nummerering af bagageanlægget med fokus på tidsplan, milepæle, og hvordan udvidelsen påvirker deres arbejde.
- Middag: Møde på det andet store projekt – en udvidelse af et laboratorie for en medicinalvirksomhed. Her præsenterede Diana en animering af projektets program og dets forskellige faser hen over årene.
- Eftermiddag: Afklaring på et tredje projekt om, hvilke labels og hvor stor printerkapacitet, der skal bruges på en ny fabrik.
“Det er ikke hver dag, jeg kører rundt til tre forskellige projekter, for noget kan også klares online” siger Diana. “Der kan være travlt ind imellem, men jeg kan godt lide variationen, så jeg trives i det.”
Hos Aconsil søger vi flere dygtige konsulenter, der – som Diana – finder det spændende at arbejde med projektledelse, projektledelsessupport eller kvalificering og validering. Er det noget for dig?