Mød en medarbejder

Mød Sharujan Sithamparanathan, der startede som Project Manager Supporter i Aconsil i maj.

“Som forholdsvis nyuddannet er Aconsil et rigtig godt sted at starte. Her bliver der taget højde for, at jeg ikke har mange års erfaring, der er let adgang til sparring og masser af muligheder for udvikling.”

Sådan siger Sharujan Sithamparanathan, der i maj blev en del af Aconsil som Project Manager Supporter.

Lige nu er han tilknyttet et omfattende projekt i en stor medicinalvirksomhed med tre spor:

  • Dekommissionering af en ældre fabrik
  • Etablering af en ny pilotfabrik
  • Opbygning af et fuldskala-produktionsanlæg

“Jeg har fået en grundig introduktion til projektet og en god forståelse for de udfordringer, der følger med,” fortæller Sharujan.

I sin rolle som projektledelsessupporter bidrager han bl.a. med planlægning, ressourceallokering, facilitering af workshops, forberedelse af materialer til styregruppemøder og skal snart også hjælpe til med onboarding af nye konsulenter.

Sharujan, der er uddannet civilingeniør i produktudvikling og innovation fra Syddansk Universitet, færdiggjorde sin uddannelse sidste år. Under studiet har han samarbejdet med flere virksomheder om erhvervsprojekter – erfaringer, han nu bygger videre på i sin rolle i Aconsil.

Vi er glade for at have Sharujan med på holdet og ser frem til det fortsatte samarbejde!

Sharujan Sithamparanathan
Aconsil ikon