I maj startede Adnan Brnjak som Senior Validation Engineer i Aconsil. Her er han tilknyttet et større kapacitetsudvidelsesprojekt hos en international medicinalvirksomhed, hvor han arbejder som Senior Quality Lead med ansvar for kvalitetssupport i et komplekst og GMP-reguleret miljø.
Projektet har til formål at optimere og øge kapaciteten i produktionen af et API med stor global efterspørgsel.
Adnan bidrager med sin dybdegående erfaring inden for validering, kvalitetssystemer og myndighedskrav.
”Projektet er spændende og har en særlig betydning for mig, for det var her, jeg for over ti år siden skulle sætte mig ind i et nyt elektronisk valideringssystem. Og nu underviser jeg selv i systemet som ”PS-API Core Expert og Qualified TIMS Trainer.”
Adnan har tidligere haft opgaver hos både Chr. Hansen, Novo Nordisk og Fujifilm og har gennem årene opbygget solid erfaring med kvalitetssikring i den bioteknologiske og pharmaceutiske industri.
Om opstarten i Aconsil siger Adnan:
“Jeg har kun været i Aconsil i lidt over en måned, men indtil videre har det været over alle forventninger. Når jeg har haft brug for sparring, har det været nemt at få fat i min leder. Jeg har ikke fortrudt skiftet.”
Vi glæder os til det fortsatte samarbejde og er glade for at have Adnan med på holdet.