Forleden holdt vi vores faste tema- og teamaften, som vi gennemfører cirka hver sjette uge. Aftenen begyndte som altid med en kort opdatering af, hvad der rører sig i Aconsil – nye kolleger, nye projekter og andre nyheder, der er vigtige for os som fællesskab.
Derefter tog vores eksterne AI-ekspert Andreas Vig Astrup os igennem de nyeste udviklingstendenser indenfor AI. Fokus for aftenen var, hvordan vi kan bruge teknologien til at optimere vores hverdag. Det er et tema, vi har arbejdet med før, men da udviklingen går så stærkt, giver det god mening at få justeret vores viden med jævne mellemrum.
Vi rundede aftenen af med and i anledning af mortensaften. (Vidste du i øvrigt, at den Morten, vi markerer, oprindeligt hed Martin og var biskop af Tours?).
Fælles læring, faglig nysgerrighed og tid sammen er en vigtig del af den måde, vi driver Aconsil på.