Aconsil Care

Hos Aconsil ønsker vi at skabe en god arbejdsplads. Derfor gør vi meget for at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv, at lytte til vores medarbejderes behov og mødes til fælles faglige og sociale arrangementer. Et sidste skud på stammen er lancering af en ny ordning: Aconsil Care, som giver medarbejderne mulighed for at gøre noget godt for dem selv.

Med Aconsil Care kan medarbejderne vælge at bruge ordningen på alt fra vandreferier og skiture til personlig pleje og små hverdagsforkælelser. Det er op til den enkelte, hvordan og hvornår ordningen skal bruges, og om beløbet skal udbetales månedligt, halvårligt eller årligt. Fleksibilitet og frihed er nøgleord.

For Diana Hussein, der arbejder med project management og support i Aconsil, er Aconsil Care blevet en vigtig del af hendes selvforkælelse:

”Jeg har en travl hverdag med to små børn på 4 og 7 år, og for et halvt år siden besluttede jeg, at jeg én gang om måneden vil gøre noget kun for mig. Det kan være massage, en ansigtsbehandling, et frisørbesøg eller en tur i spa; noget, hvor jeg bare kan slappe af og lade op. Aconsil Care gør det nemmere at holde aftalen med mig selv.”

Initiativet er forankret i Aconsils værdier og syn på arbejdslivet som noget, der skal hænge sammen – både professionelt og personligt.

“Vi har lanceret Aconsil Care for at vise medarbejderne, at det er godt og vigtigt at prioritere sig selv,” siger Stig Pedersen, partner i Aconsil. “Når vi trives som mennesker, bliver vi også bedre kolleger, rådgivere og projektledere.”

Formålet med Aconsil Care er ikke bare at give et økonomisk tilskud, men at skabe plads til det, der giver mentalt overskud, energi og glæde i hverdagen.

Aconsil Care
Aconsil ikon