Opgradering af eksisterende bygning

Hos en af Danmarks store pharmavirksomheder skal eksisterende bygninger i et gammelt produktionsområde opgraderes til nutidige behov.

Hos en af Danmarks store pharmavirksomheder skal eksisterende bygninger i et gammelt produktionsområde opgraderes til nutidige behov. Fem projekter indgår i programmet, og Aconsil bidrager med projektledelse på ét af dem.

Bygningen, som Aconsil er projektleder på, består i dag af en treetages bygning med parkeringsdæk i stueetagen. Virksomheden ønsker at ændre bygningens arealdisponering, så stueetagen fremadrettet skal indeholde nye serverrum, lagerkapacitet og forskellige støttefunktioner til produktionen. Da det eksisterende fundament ikke er designet til det nye anvendelsesformål, skal det først understøttes, inden ovenstående funktioner kan etableres. 

Aconsil er ansvarlig for at drive projektet fra conceptual design, hvor de overordnede koncepter defineres, gennem basic design og detailed design, hvor detaljeringsgraden forøges, og til eksekvering af projektet. 

Som projektleder afdækker Aconsil behov, udarbejder tidsplaner og varetager interaktionen med brugerorganisationer, management, myndigheder, rådgivere og interne/eksterne stakeholders generelt.

Byggeri
Aconsil ikon